Gillette Irritation Defense


Gillette er verdens førende brand indenfor barbering. Det er der flere grunde til. En af disse er, at de hele tiden forsøger at udvikle sine produkter, og konstant optimerer dem til vores behov. For nylig har Gillette sendt en ny serie på gaden, som skal gøre huden klar til foråret. Efter en lang periode med kulde, mørke og vinter kan huden nemt føles bleg og kedelig. Dette forsøger man at råde bod på vha. ”Gillette Irritation Defense”. Læs dommen af den nye serie efter jumpet!

Jeg har tidligere haft glæden af at teste nogle Gillette produkter. Her var der tale om den nye Fusion Pro Glide, og den tilhørende grooming serie. Denne vakte stor begejstring, og glæden ved Gillettes produkter, er stadig til stede.
Denne serie omfatter tre produkter: fugtighedsbalsam (benyttes før barberingen) barberingsgel (benyttes under barberingen) og en fugtighedscreme (benyttes efter barberingen). En kombination af disse produkter skaber en naturlig lækker følelse, og gør hele barberingsseancen, som til tider kan være træls, væsentlig lettere. Barberingen er, og vil altid være, en af mandens vigtigste rutiner, og skal derfor ikke besværliggøres. Det skal derimod være en rutine, som man ser frem til, og som kan give en god start på dagen.

Gillette Irritation Defense serien kan findes rundt omkring i de danske supermarkeder. Så er du løbet tør for barbergrej, eller er du træt af det billige nede fra Netto, så synes jeg helt sikkert, at du skal investere i nogle af Gillette’s produkter! Det giver en anden oplevelse!
Desuden er det værd at bemærke, at produkterne sagtens kan benyttes uafhængigt af hinanden. Det skaber dog den bedste effekt, hvis de bruges i sammenhæng.

Ligesom sidste gang jeg skrev om barbering, får i lige mine fem gode råd til den perfekte barbering:

- Skyl ansigtet i lunken (for varmt vand kan udtørre huden) vand inden barbering. Rens i forbindelse med dette ansigtet vha. en ansigtsscrub. Den fjerner snavs og andet skidt, og modvirker indgroet hår. Vær dog opmærksom på, at en ansigtsscrub ikke må bruges mere end et par gange om ugen.
-  Påfør barberskummet eller gel hvor der er skæg i et tyndt lag. Barberkost kan anbefales. Er man til kræs, kan en pre shave olie evt. benyttes. Dette bidrager til en ekstra tæt barbering.
- Start barberingen. Korte kontrollerede træk er bedre end lange, og husk at skyl bladet jævnligt under den varme hane. Barber først med hårenes retning. Er dette ikke nok, barberes der evt. efterfølgende imod hårenes retning. Bør helst undgås.
- Skyl efter med koldt vand. Dette lukker porrerne igen. Dub evt. ansigtet med et rent håndklæde, men brug ikke for hårde bevægelser!
- Påfør aftershave eller fugtighedscreme. Undgå produkter indeholdende alkohol!

Skriv en kommentar

Giv mig besked via e-mail ved svar på min kommentar.